Hvad er AidOnline?

AidOnline er et nyt initiativ, der gør, at du kan samle penge ind til velgørenhed ved blot at surfe på nettet. Det koster dig ikke en krone, og det eneste du skal gøre er at downloade et lille program til din computer.

AidOnline-programmet virker meget enkelt. Det fjerner hjemmesiders nuværende bannerreklamer og indsætter istedet bannerreklamer fra vores annoncører, som så donerer udgiften til et velgørende formål efter dit valg. AidOnline er en online indsamlingsbøsse, som virksomheder putter penge i, hver gang du ser deres reklamer på nettet.

For dig kommer der ikke til at være nogen forskel. Bortset fra et lille hjerte i bunden af dit skærmbillede, er alt som det plejer, men for de mennesker der har brug for hjælp, kan det komme til at betyde forskellen på liv og død.

AidOnline ApS • Vestergade 10 A • 1456 København K • Cvr: 31858801 • info@aidonline.com