Hvad sker der nu med AidOnline?

Ingenting. For i henhold til dommen må AidOnline ikke følgende:

1) Det forbydes rekvisitus [AidOnline] at udbyde på hjemmesiden aidonline.com programmet AidOnline, som erstatter bannerreklamer på mandanternes [mediernes] internetsider med andre bannerreklamer
2) Det forbydes rekvisitus [AidOnline] at vise og/eller medvirke til visning af bannerannoncer på mandanternes [mediernes] websites

Dvs. AidOnline må ikke udbyde et program, der erstatter reklamer på mediernes websites eller medvirke til at det gøres.

(AO har aldrig modificeret websites eller medvirket til at gøre det, men der menes nok, at AidOnline ikke må lave et program, der giver brugeren mulighed for at ændre visningen af hjemmesider på brugerens egen computer, da det er det, AidOnline gjorde. Der er væsentlig forskel, men det lader vi ligge i denne omgang.)

Det har vi sÃ¥ ikke gjort siden 9. juni, hvor AidOnline konceptet blev trynet af medierne med trusler mod hjælpeorganisationerne om at ramme dem pÃ¥ pengepungen og pressedækningen. Vi tabte efter ‘6-dages krigen’ pÃ¥ de markedsvilkÃ¥r, der nu engang eksisterer i Danmark: Medierne er meget stærke og de er ikke bange for at bruge deres magt, nÃ¥r deres kommercielle interesser er pÃ¥ spil. Vores lavbudget projekt havde ikke mange chancer mod dem. SÃ¥dan er vilkÃ¥rene nu engang bare, og det tog vi til efterretning 9. juni: Vi stoppede i enighed med hjælpeorganisationerne vores samarbejde for ikke skade dem, og vi ændrede AidOnline programmet, sÃ¥ det ikke længere blokerede og udskiftede reklamer fra danske internet sider. Præcis som dommen her 3 mÃ¥neder efter siger vi skal.

(Det er naturligvis i overensstemmelse med vores advokats instruktioner.)

Men vi synes, at sagen har mere pÃ¥ sig end ‘bare AidOnline’. Grundlæggende er AidOnline ikke andet end et computerprogram, der kombinerer funktioner i allerede eksisterende computerprogrammer. Der eksisterer masser af adblockere. Der eksisterer ogsÃ¥ adblockere, som i lighed med AidOnline udskifter reklamer med noget andet og der eksisterer programmer, som kan vise reklamer, der gÃ¥r til et godt formÃ¥l. Kombiner f.eks. ‘Better the World’ med Adblockplus og vupti, der har vi AidOnline.

Så hvis du stadig synes, at du selv bestemmer over din egen computerskærm og du gerne vil støtte gode formål, så er mulighederne mange. Vi skal ikke kunne sige om det er lovligt, men så vidt vi forstår fogedrettens kendelse er adblockere nu eksplicit gjort lovlige, mens uklare og potentielt meget vidtrækkende ophavsretsregler er blevet indført. Som vi læser det, er mange helt almindelige brugeres Internet brug blevet ulovligt. Forhåbentligt tager vi fejl?

For det principielles skyld

For at få en principiel afgørelse i stedet for bare et bevis for at medierne har meget magt, valgte vi at holde liv i AidOnline til fogedretssagen blev gennemført. Udfaldet er ligegyldigt for AidOnline, og AidOnline er ligegyldig i den principielle diskussion. Vi har nu fået en kendelse der både er god og dårlig: Godt er det at adblockere nu er lovlige, skidt er det at en masse spørgsmål rejser sig omkring ophavsret hos almindelige brugere og i kommerciel sammenhæng.

Vi har tilføjet vores subjektive kommentarer og spørgsmål som noter i kendelsens tekst: kendelse med kommentarer.
Har vi forstået det rigtigt? Vurder selv.

Tre punkter fremhæves:

1. Adblockere gøres eksplicit lovlige
2. Der åbnes op for at ophavsretsregler kan sætte begrænsninger for hvordan hjemmesider vises og modificeres
3. Markedsføringsloven bringes i spil

Hvordan de tre punkter harmonerer står ikke helt klart. Hvor går grænsen?

• Dommen siger at man som bruger eller software virksomhed gerne mÃ¥ blokere reklamer, dvs. indsætte hvide felter istedet for reklamer. Men man mÃ¥ iht. ophavsretsloven ikke indsætte andre reklamer. MÃ¥ man sÃ¥ indsætte blÃ¥ felter? Hvad med billeder og kunst? Hvor gÃ¥r grænsen egentlig?

• Dommen siger at AO bryder markedsføringsloven da der konkurreres om reklamepladserne og der tjenes penge pÃ¥ at indsætte reklamer. Samtidig er adblockere lovlige, selvom nogle af disse koster penge, og derved ogsÃ¥ har en indtægt ved at blokere. Omend forretningsmodellen er en anden. Hvor gÃ¥r grænsen mellem lovlig konkurrence og ulovlig konkurrence?

• Endeligt kan stilles spørgsmÃ¥l ved om disse regler kan hÃ¥ndhæves i praksis. Det danske retsvæsen har kun lidt at sige pÃ¥ Internettet, og der findes som nævnt mange løsninger, der tillader brugeren at tilpasse den mÃ¥de han/hun ser hjemmesiden pÃ¥. Desuden bliver det meget svært at overvÃ¥ge hvad folk gør hjemme foran computeren.

• Det fremgÃ¥r af Lisbeth Knudsens vidneudsagn at medierne har store ambitioner om at kontrollere brugerens egen skærm. Og det fremgÃ¥r af Christian Bob Peytz vidneudsagn, at de først og fremmest vil have adblockere forbudt. Der skete det modsatte: Adblockere er eksplicit dømt lovlige. Mediernes ambitioner om at kontrollere visningen af sider pÃ¥ brugernes computere mÃ¥ bero pÃ¥ basal manglende forstÃ¥else af Internettet, det bliver heldigvis meget svært at gennemføre. Kendelsen omkring ophavsret hænger slet ikke sammen. Den mÃ¥ skyldes at retsvæsenet er dÃ¥rligt klædt pÃ¥ til teknisk vanskelige sager.

Er tiden løbet fra fogedforbud?

“…Og samtidig stillede dommer Bodil Toftemann det retoriske spørgsmÃ¥l, om hvorvidt et fogedforbud overhovedet giver mening længere, nÃ¥r nu oplysninger kan distribueres vidt, bredt og hurtigt i den internetvirkelighed, vi lever i.

»Det er et væsentligt spørgsmÃ¥l, om et fogedforbud i vore dage, hvor nettet findes, kan være et værn mod retskrænkelse. Det er jo helt anderledes i dag end for 25 Ã¥r siden. Nyheder spredes meget hurtigt, og man kan spørge sig selv om, hvorvidt tiden er løbet fra fogedforbuddet, som vi kender det i dag,« sagde dommeren…”
Citatet og titel er fra Berlingske Tidendes netavis vedrørende den fogedsagen om Thomas Rathsacks bog (http://www.berlingske.dk/article/20090921/danmark/709210061/), men er tilsvarende relevant for AidOnline sagen. Desværre behandles AidOnline sagen meget unuanceret i dagbladene, så vi må låne lidt nuancering fra en sag hvor dagbladene ikke har kommercielle interesser på spil. Her et eksempel på hvordan dagbladene fordrejer Fogedretskendelsen: http://mediawatch.dk/blogindlaeg/fordrejet-udlaegning-af-aidonline-afgoerelse

Kendelsen viser at domstolene er dårligt rustede til teknisk komplicerede sager som AidOnline sagen. Det virker som om Lisbeth Knudsen og FDIM tror Internettet er et medie ligesom en gammeldags avis. Da dommeren er uden teknisk indsigt kommer dommen til at bære præg af den fremstilling.